Case
At skabe en LEAN-tankegang og implementering af LEAN-metoder hos Teknos
LEAN & Agile - Consulting | Teknos
Efter anmodning fra Teknos CEO i Danmark skræddersyede Business Learning et LEAN-program, som uddannede mere end 350 medarbejdere i Danmark og Sverige i deres stræben efter at mestre udnyttelsen af LEAN-tankegangen og værktøjerne.
Teknos Sverige og Danmark er en integreret del af Teknos-koncernen som en af Europas førende leverandører af industrimaling og -belægninger med lokationer i 23 lande, mere end 1800 ansatte og en omsætning på 2,8 milliarder DKK. Dets hovedaktiviteter er inden for den indvendige og udvendige industrielle træbelægningssektor, og korrosionsbeskyttelses- og arkitektoniske belægningssektoren, med visionen om at være den førende leverandør af teknisk avancerede belægningsløsninger.
Udfordring
Mens LEAN bølgen rullede i hele verden havde Teknos travlt med bl.a. IT-implementeringer og manglede at få hul på, hvordan gevinster fra LEAN filosofien kunne gavne virksomheden. Så efter vækst og fokus på it-initiativer, var der behov for fornyet motivation i lederteamet. Administrerende direktør Sten Søgaard initierede sammen med sit team, at Business Learning skulle gennemføre et LEAN-program, først for Supply Chain-organisationen og derefter for hele det danske datterselskab. Relationen mellem Teknos og Business Learning udviklede sig senere til også at omfatte ledelsesudvikling for Teknos Danmark og Sverige samt consulting i anvendelse af LEAN-værktøjer og forbedring på tværs hos Teknos.
Tilgang
Business Learnings tilgang var enkel og ligetil: Teknos skulle arbejde smartere, ikke hårdere. Med denne tankegang blev et LEAN-program og efterfølgende lederuddannelse, skræddersyet til mere end 350 mennesker hos Teknos. Programmet omfattede alle virksomhedens funktioner og alle afdelinger i de danske og svenske dattervirksomheder. Sammen med Teknos-teamet arbejdede Business Learning for at implementere LEAN-filosofien og gevinster med alle medarbejdere, samt opfølgning med teamet på hvordan LEAN-værktøjer indpasses i deres daglige arbejdsopgaver.
Resultat
Sammen opnåede Business Learning og Teknos synlige resultater for Teknos-medarbejderne, især inden for områderne A3-planer, 5S og visuelle tavlemøder. Gennem implementering af LEAN-tavler, 5S-metoden og A3-plan med klare og meningsfulde KPI'er i alle afdelinger, skabte vores konsulenter også et sæt nye leveregler for Teknos.
Kundeudtalelse
”Business Learning hjalp mig med at køre et kontinuerligt forbedringsprogram i 3 år, der involverede mere end 350 medarbejdere. Vi startede med at sætte mål for alle ledere og forbedrede målsætningen år efter år, både hvad angår antal og måden at finde meningsfulde mål for den enkelte medarbejder. Alle medarbejdere fik en 2-dages uddannelse med en praktisk forståelse af LEAN-værktøjerne, og hvordan man anvender dem på deres arbejdsplads. Det gav en markant og synlig ændring i organisationen, hvor mange af ændringerne stadig virker for virksomheden. Jeg er stolt over, at vi lykkedes så godt med forbedringsprocessen og med at høste gevinsterne for virksomheden år efter år. Jeg kan varmt anbefale Business Learning.”
– Sten Søgaard, CEO