Artikel

Hvordan identificerer du den ideelle holdspiller?

Strategi & ledelse - Uddannelse | Artikel

Nogle mennesker er bare bedre til teamwork end andre, men hvorfor er det sådan? Enhver organisation er opsat på at identificere, hvem disse medarbejdere er, og hvordan man nemt kan få øje på dem. Det er den type mennesker, der øjeblikkeligt skaber værdi i et teamsamarbejde og kræver meget mindre coaching og ledelse. For bedre at kunne identificere dem, er her tre dyder, som en ideel holdspiller besidder: ydmyghed, sult og begavelse.

Ideelle holdspillere er ydmyge

Ydmyge holdspillere har ikke for store egoer og er ikke bekymrede over status. De kan let identificeres, fordi de er hurtige til at påpege andres bidrag og lede opmærksomheden væk fra deres egen person. De definerer ikke succes individuelt og deler gerne æren med andre. De lægger vægt på teamet frem for sig selv.

Ideelle holdspillere er sultne

Det er sult, der flytter ideelle holdspillere videre. Det kommer til udtryk ved en holdspillers uendelige jagt efter mere: Flere ting at gøre, mere at lære og mere ansvar at tage på sig. Sultne mennesker er selvmotiverede og flittige. De tænker konstant på det næste skridt og den næste mulighed.

Ideelle holdspillere er begavede

En ideel holdspiller er begavet og har sund fornuft i forhold til mennesker. Begavede mennesker er opmærksomme på, hvad der sker i gruppesituationer og besidder en evne til at håndtere andre på en god måde. De besidder god dømmekraft og intuition omkring detaljerne i gruppedynamikken og indvirkningen af deres ord og handlinger.

De fleste organisatoriske teams har som regel den nødvendige viden og kompetence til at udføre en bestemt opgave eller et bestemt projekt. Men det, der bøvles med, er at nå det fulde potentiale i mennesker. Derfor kan det ikke overvurderes at sætte fokus på, at teamet værdsætter og udviser ydmyghed, sult og begavet tilgang til mennesker. Den udfordrende problemstilling er at være i stand til at balancere de tre dyder i samme person. Hvis den enkelte demonstrerer en eller to ud af de tre egenskaber, vil det ofte skabe reelle teamproblemer, der har en negativ indvirkning på teamets præstationer.

Kort sagt, et team bestående af mennesker, der er ydmyge, sultne og begavede, vil gøre det muligt at få flere ting gjort på kortere tid og med langt færre distraktioner. Den største fordel er at være bevidst om dyderne! Det vil hjælpe ledere med at ansætte, anerkende og dyrke ideelle holdspillere i deres organisation, så opgaver flyder lettere og hurtigere.

Lad os tage en uforpligtende dialog

Kontakt vores konsulenter for at få en uforpligtende dialog.

Ring til os: 30 49 81 99 Skriv til os: info@businesslearning.dk


– Eller du kan kontakte os via kontaktformularen herunder